Hvad er vandvorter (mollusker)


Hvad er mollusker?

  • Mollusker (Molluscum Contagiosum), også kaldet vandvorter, er en almindelig hudinfektion, der er forårsaget af et pox-virus, der findes i mere end fire forskellige former. MCV-1 (Molluscum Contagiosum-virustype 1) er langt den mest udbredte form. Den rammer personer af forskellig etnicitet i hele verden, og forekommer især hos børn og patienter med nedsat immunforsvar.
  • Mollusker er lige så almindelige som virusforårsagede vorter, lige efter atopisk dermatitis (børneeksem), nævi (modermærker) og akne (bumser). Det er en tilstand, der oftest ses hos børn, men som også kan ramme voksne. Voksne bliver især ramt af MCV-2, som primært overføres ved seksuel kontakt.

Hvordan ser mollusker ud? 

  • Mollusker er nogle glatte, kuppelformede papler, der måler 1 mm til 5 mm i diameter, og som ofte har en central fordybning. De er perlehvide eller blegrøde. Mollusker kan vise sig som en enkelt eller flere læsioner. Når der er flere læsioner, er de ofte til stede i plamager eller spredt ud, især i hudfolder. Oftest er der 10 til 20 papler, men antallet kan variere fra én til flere hundrede (1).
    Disse læsioner kan ses på mange hudområder, men forekommer meget sjældent, ja stort set aldrig, i håndfladerne, fodsålerne eller slimhinderne (mund, øjne eller kønsorganer) (2-3).
    De hyppigst ramte områder er overkroppen (27%) og indersiden af albuen (23%), efterfulgt af armhulen og bagsiden af knæet (4).
  • Hos voksne er infektionen som regel seksuelt overført. I sådanne tilfælde forekommer læsionerne ved kønsorganerne, på øverste del af låret og den nederste del af maven (5).
  • Mollusker bliver diagnosticeret ved en lægeundersøgelse. Dermatoskopi (en metode, der omfatter brug af en forstørrelseslinse) kan afdække centrale fordybninger, der ikke kan ses med det blotte øje, og dermed bidrage til en præcis diagnose.

Hvor udbredt er mollusker?

  • Forekomsten af mollusker hos børn varierer mellem 2 % og 17 % (6-7). Den reelle hyppighed kan dog være højere. Af ukendte årsager er mollusker mest udbredt i den tidlige barndom, som regel i alderen mellem 2 og 10 år (8-9).

Hvordan spredes Molluscum Contagiosum?

  • Sygdommen overføres meget nemt, ligesom lus (10).
    Mollusker kan overføres ved direkte hudkontakt, men smitten sker oftest ved kontakt med smittebærende håndklæder eller linned. Når patientens hud er inficeret med mollusker, kan selvsmitte forårsage, at læsionerne lettere bliver spredt (for eksempel kan virusset sprede sig til andre dele af kroppen, når man kradser sig). Varme, fugtige miljøer er gunstige faktorer for infektioner og deres spredning. Indendørs swimmingpools er en udbredt smittekilde. Man ved, at personer med atopisk dermatitis (børneeksem) har større risiko for at blive smittet, fordi de har en nedsat hudbarriere.
  • Inkubationstiden varierer fra 2 uger til 6 måneder (11). Hos de fleste patienter med et fuldt fungerende immunsystem vil mollusker forsvinde af sig selv uden at efterlade ar. Men spontan heling kan undertiden tage flere år (12). Helingsprocessen for mollusker varer i gennemsnit 6 til 18 måneder (13).

Hvilke symptomer og risici for komplikationer er der ved mollusker?

  • Mollusker er oftest uden symptomer, men de kan undertiden være ledsaget af kløe eller smerte. Men symptomer og/eller komplikationer er almindelige og ses hos 33 % af børn med mollusker (7). Den mest almindelige komplikation er betændelse omkring læsionerne, som forekommer i 10 % til 75 % af alle tilfælde (3). Det kan ligne almindeligt rødt hududslæt. Men:
  • Patienter med atopisk dermatitis (børneeksem) får ofte plamager af eksem omkring læsionerne (5).
  • Kløen og kradsen øger risikoen for selvsmitte.

Hvis du tror, at du er inficeret med mollusker, skal du kontakte din læge, som er den eneste person, der er kvalificeret til at diagnosticere infektionen.


(1) Perna AG, Tyring SK. A review of the dermatologic manifestations of poxvirus infections. Dermatol Clin.2002;20:343-346.
(2) Fornatora ML, Reich RF, Gray RG, et al. Intraoral molluscum contagiosum: a report of a case and a review of the literature. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod. 2001;92:318-320.
(3) Ingraham HJ, Schoenleber DB. Epibulbar molluscum contagiosum. Am J Ophthalmol. 1998;125:394-396.
(4) Osio A, Deslandes E, Saada V, Morel P, Guibal F. Clinical characteristics of molluscum contagiosum in children in a private dermatology practice in the greater Paris area, France: a prospective study in 661 patients. Dermatology. 2011;222:314-20.
(5) Diven DG. An overview of poxviruses. J Am Acad Dermatol. 2001;44:1-16.
(6) Koning S, Bruijnzeels MA, van Suijlekom-Smit LW, et al. Molluscum contagiosum in Dutch general practice. Br J Gen Pract. 1994;44:417-419.
(7) Lee R, Schwartz RA. Pediatric Molluscum Contagiosum: Reflections on the Last Challenging Poxvirus Infection, Part 1. Cutis 2010;86:230-6.
(8) Niizeki K, Kano O, Yoshiro K. An epidemic study of molluscum contagiosum: Relationship to swimming. Dermatologica 1984;169:197-8.
(9) Dohil MA, Lin P, Lee J, et al. The epidemiology of molluscum contagiosum in children. J Am Acad Dermatol. 2006;54:47-54.
(10) Conseil supérieur d’hygiène publique de France. Guide de conduite à tenir en cas de maladies transmissibles dans une collectivités d’enfants. Séance du 14 mars 2003.
(11) Birthistle K, Carrington D. Molluscum contagiosum virus. J Infect. 1997;34:21-28.
(12) Smith KJ, Yeager J, Skelton H. Molluscum contagiosum: its clinical, histopathologic, and immunohistochemical spectrum. Int JJ Dermatol. 1999;38:664-672.
(13) Basdag H, Rainer BM, Cohen BA. Molluscum contagiosum: to treat or not to treat? Experience with 170 children in an outpatient clinic setting in the northeastern United States. Pediatr Dermatol. 2015 May-Jun;32 (3):353-7